Om boligerne

Solskrænten

Moderne arkitektur i grønne omgivelser

På en sydvendt skrænt i den nye bydel Serinedalen opføres Solskrænten – 12 eksklusive rækkehuse i ét plan, fordelt på to etaper. Her kombineres moderne nybyggeri med nøje udvalgte materialer, grønne omgivelser og et åbent kig over området.

De nye etplansrækkehuse indrettes som 4-værelses boliger med tre gode værelser, to badeværelser og en gennemtænkt planløsning, hvor kvadratmeterne udnyttes effektivt.

Hjertet i boligen er det store, lyse køkken/alrum, der samler køkken, spiseplads og opholdsrum i ét åbent miljø. Dertil kommer entré og et praktisk bryggers med vask, vaskemaskine og tørretumbler.

Køkken/alrum, terrasse og udsigt

Nybyggede etplansrækkehuse med lys, luft og udsigt

I køkken/alrummet åbnes loftet til kip, mens det store skydedørsparti trækker dagslyset helt ind i boligen og skaber en naturlig forbindelse mellem inde og ude.

Herfra træder man direkte ud på den hævede syd-/vestvendte terrasse i termofyr. Solskræntens højtliggende placering giver et åbent kig over de grønne omgivelser, og med naturen umiddelbart op til grunden bliver terrassen en naturlig forlængelse af boligens opholdsrum.

Køkkenet leveres fra Designa og udføres med køkkenø i egetræsmelamin samt opgraderede, integrerede hvidevarer. Derudover får boligen separat køleskab og fryseskab.

Indretning, materialer og komfort

Moderne boliger i ét plan

Carport, parkering og praktiske løsninger

Gennemtænkt helt ud til indkørslen

Til hvert rækkehus hører en stor carport med overdækket indgangsparti samt et isoleret skur beklædt med lodret termofyr og integreret affaldsskjul.
Indkørslen udføres ekstra bred med mulighed for parkering af yderligere en bil ved siden af carporten. Der klargøres desuden med kabel til etablering af egen ladeboks til elbil.

Tæt på det hele

Nybyggeri i Malling – tæt på Aarhus og naturen

Solskrænten ligger i Serinedalen i Malling, syd for Aarhus. Her vokser en ny bydel frem med moderne boliger og grønne omgivelser, samtidig med at man har Mallings mange tilbud og Aarhus inden for rækkevidde.

Malling byder blandt andet på indkøb, skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og et aktivt lokalmiljø. Fra Malling Station giver letbanen forbindelse mod Aarhus, og samtidig er der kort afstand til områdets grønne landskaber og kysten ved Ajstrup Strand.

Beliggenheden gør Solskrænten til et oplagt valg for både børnefamilien, der søger et nyt rækkehus tæt på Aarhus, og dem, der ønsker at skifte den større villa ud med et moderne og mere overskueligt hjem i ét plan. Her får man nybyggeriets komfort og kvaliteter uden at give afkald på plads, gode uderum og nærheden til Aarhus.

Kvaliteter

Kort fortalt får du

12 moderne rækkehuse i ét plan, hvor der er tænkt over både de store linjer og de små detaljer. Her får du lyse opholdsrum, gode materialer og praktiske løsninger, der skaber rammerne om en komfortabel hverdag tæt på naturen og Aarhus.

Billeder fra Solskrænten

Et kig indenfor

Gå på opdagelse i Solskræntens moderne arkitektur, lyse opholdsrum og grønne omgivelser.